Bofællesskabet Glasværket

Bofællesskabet Glasværket

Den gamle glasværks-skorsten på Brummes Plads er blevet hele bydelens vartegn

Vores bofællesskab er en grøn oase midt i Odense med 25 røgfri lejligheder mellem 52 og 100 kvm.

Vi optager beboere  fra 45 år uden hjemmeboende børn.

Bofællesskabet er en afdeling af Fyns Almennyttige Boligselskab, FAB.

Det blev etableret i 1997 efter en studiekreds om det, der dengang kaldtes "alternative boformer", og de første flyttede ind i december året efter.

Vi bor på to adresser tæt på hinanden i det tidligere Odense Glasværk. Husene har et bevaringsværdigt ydre og et renoveret indre, hvor ikke to lejligheder er ens.